image1

Birgit Jakobsen (f. 1965) er byrådsmedlem for Kristendemokraterne i Hedensted Kommune, folketingskandidat i Vejlekredsen Syd og Vejlekredsen Nord og partiets midlertidige kulturordfører. Birgit Jakobsen er uddannet folkeskolelærer og har i Hedensted Kommunes Byråd bl.a. arbejdet med facilitering og understøttelse af det frivillige arbejde samt undervisning af børn og unge inden for bl.a. musik, billedkunst og idræt.

 


kulturledelse.dk – MAGASIN 3 har kulturpolitik og valg som tema. I magasinet finder man interviews med samtlige kulturpolitiske ordførere fra de ti opstillingsberettigede partier. Her følger en smagsprøve på interviewet med Birgit Jakobsen, der er midlertidig kulturordfører for Kristendemokraterne.

Du kan læse mere om kulturledelse.dk – MAGASIN 3 og købe magasinet her.


 

Hvilke idealer og mål har Kristendemokraterne for partiets kulturpolitik?

Kristendemokraterne mener, at kultur er udtryk for, at mennesket ikke kun har materielle behov. Fælles kulturelle værdier knytter mennesker sammen i et samfundsfællesskab, og kulturel udfoldelse er udtryk for menneskets kreativitet og virketrang. Et mangfoldigt og levende forenings- og kulturliv er en forudsætning for dialog, tolerance og mangfoldighed i samfundet. Det styrker det sociale netværk og skaber samhørighed mellem generationerne. Derfor skal der gives plads og rum til både et elite og et folkeligt niveau. Det er vigtigt med begge niveauer, idet der ikke ville være nogen bredde uden eliten, som jo i mange tilfælde kan være det ”fyrtårn”, som bredden kan spejle sig i.

I en stadig mere globaliseret tid er det desuden meget afgørende at besinde sig på dansk kultur og dansk sprog. Vi skal sikre, at der fortsat er kulturproduktioner på dansk, f.eks. på film, teater og i litteraturen. Samtidig må dansk kultur rette sig mod andre kulturer for at sikre gensidig kulturudveksling og mellemfolkelig forståelse. Vi skal både fastholde og udvikle dansk sprog, men også styrke danskernes kompetencer inden for fremmedsprog.

Hvis ikke denne vekselvirkning er tilstede, bliver vi et samfund, der lukker sig om sig selv. Det er i mødet med andre kulturer, vi kan sætte vores egen kultur i perspektiv. Begreber som oplysning, forståelse, dialog og respekt er vigtige nøgleord i denne sammenhæng.

 

Hvilken betydning har kulturen i forhold til andre politiske ressortområder? Er der for meget, for lidt eller tilpas fokus på kulturområdet efter din mening?

Kristendemokraterne er jo ikke i folketinget på nuværende tidspunkt, men i kommunalt regi, har vore byrådsmedlemmer indflydelse på den lokale kulturpolitik. F.eks. ved musikskoler, billedkunst -og dramaskoler for børn og unge, samt understøttelse og facilitering af det kulturelle liv på mere folkeligt eller frivilligt niveau. Herudover også at give mulighed for kulturtilbud til udsatte børn og unge, der ikke naturligt ville opsøge disse. Et andet eksempel er det statsstøttede projekt ”Levende Musik i Skolen” (LMS), hvor de lokale skoler hvert år får lejlighed til at opleve en koncert med professionelle musikere.

Men når man politisk har tildelt nogle værker og tiltag støtte, skal man som politiker være tilbageholdende med at være smagsdommer. Det er ikke staten, der skal diktere kunsten. Men derudover kan man jo som politisk parti skærpe opmærksomheden omkring kulturpolitikken i al almindelighed. Eksempelvis kan man som politiker have en holdning til kulturbegivenheder som Melodi Grand Prix i København sidste forår. Men der er ikke så meget  fokus på kulturområdet, som det kunne ønskes. En af årsagerne til den manglende fokus på kulturpolitikken, kunne være den pressede offentlige økonomi. Især blandt kommunerne er der meget store forskelle på, hvor mange penge man bruger på kultur.

 

Hvad skal der til for, at kulturpolitik kunne blive et valgtema?

Hvis kulturpolitikken skal blive et valgtema, må det være de politiske partier, der selv italesætter temaet. Kulturpolitik handler også om ytringsfrihed, demokrati, kulturarv, folkeoplysning, uddannelse, samfundets sammenhængskraft og aktivt medborgerskab. Derfor skal vi politisk give gode rammer til udfoldelse af det kulturelle liv. Kristendemokraterne vil arbejde for, at alle borgere kan få del i kulturelle oplevelser, uanset om de bor i yderområderne eller de større byer. Et godt eksempel kunne være, når Det Kongelige Teater eller Operaen tager rundt på turné i landet.

 

Hvad er den største kulturpolitiske udfordring lige nu?

Vi tror på, at den danske kristne kulturarv er nøglen til forståelsen af, hvad det vil sige at være dansk, og hvorfor vort samfund ser ud, som det gør i dag. Derfor er bevarelse af kulturarven, for kommende generationer og den frie adgang hertil, afgørende for den kulturelle identitet – for at sikre et åbent og demokratisk samfund.

En anden vigtig ting er, at den kristne kultur og tankegang hele tiden sættes i relief ved mødet med fremmede kulturer og religioner. Her bliver det tydeligt, i hvor høj grad kristendommen har formet og påvirket vores samfund. Indvandring og flygtningeproblematikken er altså også en del af det kulturpolitiske område.Vi bør derfor kende vore rødder i mødet med andre mennesker og andre kulturer. Som nævnt, tror vi på muligheden for respektfuld sameksistens og religionsfrihed, uden vi giver køb på vores egen kultur.

I forhold til vellykket integration, handler det ikke kun om, at flygtningen eller indvandreren får et arbejde, men også om at vedkommende møder et medmenneske. Det er meget vigtigt, at mennesker, der kommer til landet også i fritiden møder kulturelle tilbud, f.eks. gennem idrætten eller andre folkelige eller frivillige aktivitetstilbud eller socialt samvær i foreningslivet.

Kristendemokraterne mener, at vi ved at satse på kultur og kunst investerer i et mere værdifuldt samfund. Særlig vigtigt er det også at fremme den kunst, der sjældent får lov til at udfolde sig gennem kommercielle kanaler, som for eksempel den musik og billedkunst, der har religiøse – specielt kristne – rødder. Eller man politisk langt mere understøtter og faciliterer frivilligheden bag kulturelle tilbud til gavn for fritidslivet i f.eks. landdistrikterne.

En udfordring her og nu er ligeså diskussionen om DRs rolle, og om DR lever op til sine public service-forpligtelser. Ind i mellem ser det ud, som om DR overser fuldkommen betydningen af det kristne kulturgrundlag for vort samfund. F.eks. har kristne kulturelle arrangementer ikke den store opmærksomhed. I det hele taget er det meget vigtigt med politisk bevågenhed i forhold til public serviceforpligtelsen og der skal generelt sikres en alsidig og uafhængig nyhedsformidling via de elektroniske medier og den trykte presse for at styrke åbenheden og demokratiet i vort samfund.

 

 


 

Interview og bearbejdning: Mette Gadegaard

Efterredigering: Mette Gadegaard og Jakob Høgh Sørensen