12100869123_2aaba7368b_k

 

På den nordvestjyske ø Mors i Limfjorden er der i de kommende dage kulturmøde på menuen. I præcis 48 timer fra d. 21.-23. august vil arrangementet Kulturmødet Mors 2014 løbe af stabelen, og her vil man nok kunne finde repræsentanter fra mange af landets kulturinstitutioner, kulturmedarbejdere og -politikere, erhvervsfolk, kunstnere, kunstdebattører samt andre, der er mere eller mindre kunst- og/eller kulturinteresserede.

 

Kulturmødet består overordnet af to dele:

Samtale: Mere end 40 debatarrangementer, hvor meningsdannere og såkaldte eksperter inviteres til at samtale med resten af Kulturmødets deltagere om et specifikt emne inden for kunst og kulturliv.

Oplevelse: Op til 150 professionelt kuraterede kunst- og kulturoplevelser inden for arkitektur, design, billedkunst, kunsthåndværk, film, litteratur, musik og scenekunst.

Ambitionerne for mødet er store og i mange henseender relevante, samtidig med at både form og indhold i særdeleshed lægger op til afprøvning og evaluering. Er det f.eks. ikke nødvendigt for et initiativ i denne størrelsesorden officielt at skelne imellem begreber som ”kunst” og ”kultur”, for at man kan have en meningsfuld debat og et fælles grundlag for udvikling af visioner, løsninger og handlingsprogrammer? På hvilken måde forsøger Kulturmødets arrangører og bagmænd at undgå at lade de sædvanlige ”Tordenskjolds soldater” præge debatten? Og hvad skal der til for at omsætte lovende udsagn og flotte ord til handling og praksis i kunst- og kulturinstitutionerne?

kulturledelse.dk har som bekendtgjort i sidste uge givet en række af Kulturmødets bagmænd, moderatorer og formidlere mulighed for at svare på, hvad der ligger bag initiativet til et sådant møde, hvordan og hvorfor det udformes som det gør, hvilke ambitioner de har for fremtiden og hvilken betydning mødet forventes at få for dansk kunst- og kulturliv.

kulturledelse.dk har talt med:

Evanthore Vestergaard: Journalist, forfatter, komponist og idemand bag Kulturmødet Mors.

Katrine Nyland: Direktør for kulturbydelen Musicon i Roskilde og moderator på Kulturmødet Mors 2014.

Karen Grøn: Direktør på kunstmuseet Trapholt i Kolding og kurator for området Design og kunsthåndværk på Kulturmødet Mors 2014.

_____________________________________________________________________________________________________

En vertikal tankegang

Efter at have hørt om Folkemødet på Bornholm i foråret 2012 begyndte Evanthore Vestergaard at udtænke og planlægge dét arrangement der lidt mere end et år senere skulle blive til det første Kulturmøde på Mors i august 2013. Idemanden så et behov for et møde, hvor kunstnere, politikere og erhvervsfolk sammen med borgere og øvrige deltagere kunne samtale ”om kunstens vilkår i samfundet og menneskets vilkår i kunsten…” på en dybdegående og virkningsfuld måde[1].

Selvom man kunne (særligt pga. navnet) fristes til at tro, at Kulturmødet blot er en “kultur”-version af det højt profilerede Folkemøde, er Kulturmødet faktisk – ifølge Vestergaard – nærmest det modsatte:

”Kulturmødet tænker vertikalt (hvor kommer vi fra?, hvor er vi?, hvor skal vi hen? Og hvordan?) og er løsningsorienteret i modsætning til mange andre samtaler i dagens Danmark, f.eks. Folkemødet, der tænker horisontalt – på aktuelle og mere kortsigtede problematikker…”[2].

Formålet med Kulturmødet er altså ifølge Vestergaard mere langsigtet og operativt, og arrangementet lægger i højere grad op til udvikling af handlingsprogrammer, samtidig med at det skal være katalysator for udvikling og forbedring af dansk kulturlivs visioner – en vertikal tankegang, der står i modsætning til Folkemødets principper, ifølge Vestergaard:

”Folkemødet er et supermarked, hvor man lufter de meninger man har i forvejen i andre omgivelser end dem, man normalt ses i. Jeg ville det modsatte med kulturmødet, hvor man ikke må sige det, man plejer at sige, og hvor tolerancetærskelen er høj.”

Moderator på mødet Katrine Nyland udtaler: ”Kulturmødet bør både kunne være et sted, hvor vi kan reflektere over den betydning kunst har for os som individer og som samfund. Men der skal også være plads til diskussionerne om strukturerne – hvad er dansk kulturpolitik? Hvilke strukturer støtter vi via kunststøttesystemet? Hvad er dansk kultureksport? Og er der overhovedet noget dansk kultur, som er værd at eksportere? Og hvad er ”det danske” inden for kunst og kulturlivet i det hele taget?”

Det er altså ambitionen, at Kulturmødet skal være en begivenhed, hvor der ”gås til bidet”, og hvor der opfordres til at hæve den generelle debat om kunst og kultur over det niveau, der ofte udelukkende handler om elitær eller snæversynet anmelderi, et rigidt og uretfærdigt kunststøttesystem og andre økonomisk funderede emner. Katrine Nyland udtaler:

”Når vi taler om kunst eller om kulturlivet i mere generel forstand, bliver det ofte en meget instrumentel diskussion – hvad får vi ud af det på bundlinjen, hvor mange arbejdspladser skaber det, og hvor mange turister lokker det til. Jeg kunne godt tænke mig, at Kulturmødet på længere sigt, kunne skabe et rum, hvor man kunne diskutere nogle af de spørgsmål, som medierne ofte finder for langhårede og for tidskrævende.”

Ved Kulturmødet er det altså på én gang ambitionen, at debatten om kunst og kultur skal fornyes – og desuden forlænges, så der ligeledes er en mere koncentreret debat om kunstens og kulturens vilkår i løbet af året – og samtidig at både handlingsprogrammer og større principielle spørgsmål vedrørende kunstens og kulturlivets potentialer og betydninger skal tages op. Vestergaard tænker store tanker:

Jeg tror, at vi på sigt kan få en større bevidsthed om, hvad kunst og kultur kan gøre ved os, ved det enkelte menneske og ved samfundet, og jeg tror, at man kan bruge kunst og kultur som løsninger på en bedre verden. Kunstoplevelser kan være en form for katalysator for bevægelse og forandring i samfundet.” 

Deltagerinddragelse

Og Kulturmødet er i øvrigt en samtale alle inviteres til at tage del i. I sit oprindelige ideoplæg til Kulturmødets DNA skrev Vestergaard, at et Kulturmøde skulle være “eksklusivt uden at være ekskluderende”. En af de ting Kulturmødets afsendere fokuserer særlig meget på er da ligeledes, at de enkelte kulturmøder- og debatter skal inddrage befolkningen så vidt muligt, hvorfor dét man normalt ville kalde paneldebatter her kaldes ”samtaler” – og publikum ”deltagere”. Princippet er at, samtalerne sparkes i gang af moderatorer, kuratorer og af et form for ekspertpanel, men der lægges op til, at disse skal skabe grobund for kollektiv samtale og diskussion, så alle i salen har mulighed for at blive hørt.

Ambitionerne er som allerede understreget mange og relevante.

Kunst eller kultur?

I forbindelse med det første Kulturmøde i 2013 lød noget af den efterfølgende kritik (og selvkritik) på, at mødet havde været for ufokuseret, en blanding af “lokal selvpromovering” og havde karakter af en lidt for bred debat om national kulturpolitik.

Kan det mon tænkes, at det manglende fokus skyldtes, at der ikke afgrænses officielt mellem de hovedbegreber og -fænomener, der er i fokus? For at danne grobund for den skarpe debat og virkningsfulde handlingsprogrammer, er det så ikke nødvendigt at afgrænse begreberne, så moderatorer, kuratorer, panel- og øvrige deltagere ved mere præcist, hvad der debatteres og samtales om? Og er det på nogen måde muligt at leve op til de store ambitioner, hvis ikke dette gøres?

Ifølge Vestergaard er Kulturmødet med til at sætte gang i en proces hen imod en løbende definition af, hvad begreber som kunst og kultur betyder, men han mener umiddelbart ikke, at Kulturmødets arrangører skal komme med officielle definitioner på, hvad forskellen på kunst og kultur er:

Der sker [på mødet, red.] en form for erkendelse af, hvad kultur og kunst egentligt er for noget. Indtil videre har vi dog valgt ikke at konkludere alt for meget på det. Udover de mennesker, der ytrer sig på Kulturmødet, sidder der ikke en bestyrelse eller lignende og efterfølgende definerer, at nu er der konsensus om det og det. Det mener jeg ikke, at vi skal. ”

Karen Grøn mener dog, at der skal være fokus på adskillelsen af begreberne:

Det er en stor ulykke når kunst og kultur bliver opfattet som det samme. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det er forskellige ting vi taler om. Kunsten er skabende. Kulturinstitutionerne er formidlende – de skaber bro mellem den elitære kunst til et bredere publikum, og er således med til at formidle at vores samfund udvikler sig.”

Vestergaard pointerer, at der i år er blevet gjort meget for at gøre debatterne skarpere – blandt andet ved at skære ned på antallet af debattører i samtalepanelerne og til gengæld øge pladsen til i højere grad nicheprægede samtaleemner. I år er der nemlig mere end 40 Samtale-arrangementer over de 48 timer, hvor der sidste år kun var syv med mere overordnede tematikker, hvilket skulle være et forsøg på at kvalificere indholdet og gøre Kulturmødet mere koncentreret og dybdegående.

Tordenskjolds soldater?

Der er desuden tænkt grundigt over, ikke bare hvem der ytrer sig om kunst og kultur i Danmark generelt – men også over hvem der i kraft af dette skal være paneldeltagere til Kulturmødets samtaler. Dette ses som et centralt aspekt, da der i 2013 – ifølge Kulturmødets idemand – var for mange “gråhårede mænd som mig selv” tilstede, og derfor vil der under det kommende Kulturmøde tilsyneladende deltage flere unge paneldeltagere i samtalearrangementerne, ligesom arrangørerne ligeledes har forsøgt at invitere og sammensætte debatter på en lidt anden måde end den gængse.

Da vi her på redaktionen så programmet for dette års Kulturmøde, anede vi dog en smule “Tordenskjolds soldater” og ønskede som proklameret svar på, om der ikke bare er tale om, at de samme mennesker fra det danske kulturliv mødes (nu på Mors og ikke i hovedstaden f.eks.) og taler om dét, de plejer i det sædvanlige “scene vs. publikum”-setup?

Til dette svarer Vestergaard: Kulturmødet forsøger at finde nogen, der både vil og kan ytre sig om kultur, og vi forsøger at tvinge dem til at sige noget nyt. Vi vil gerne bidrage til, at der tænkes i nye debatformer og at andre end dem, man kan se i sidste uges Salon K [debatprogram på DR K, red.] får taletid.”

Karen Grøn pointerer desuden, at det ganske enkelt kræver, at man samler alle de væsentlige aktører med kerneviden inden for de forskellige kunstneriske fagfelter, hvis man har forhåbninger om, at et møde som dette skal medføre, at søjletænkningen inden for kunsten og kulturlivet bliver nedbrudt bare en smule.

Varm luft eller handling?

”Samtalen på mødet bør få konsekvenser, ellers kan de mange ord let blive ligegyldige og løbe ud i ingenting” – sådan lyder det i Vestergaards ideoplæg fra 2012. Og tiden vil vise om kunst- og kulturdebatten faktisk retænkes og løftes på Mors, ligesom kulturledelse.dk ser frem til at opleve, på hvilken måde princippet om det deltagerinvolverende samtaleelement fungerer, om kulturpingerne faktisk siger noget nyt, om der i praksis “gås til bidet”, tænkes vertikalt og lægges grobund for løsningsorienterede handlingsprogrammer i det danske kunst- og kulturliv – på trods af en manglende afgrænsning af dét, det hele handler om.

Af Mette Gadegaard

________________________________________________________________

Fotos: Lars Dahl Photography, 2013

[1] Oplæg til en ny, tilbagevendende kulturbegivenhed i Danmark af Evanthore Vestergaard, Juli 2012

[2] Oplæg til en ny, tilbagevendende kulturbegivenhed i Danmark af Evanthore Vestergaard, Juli 2012