12100749624_3c3ce15d56_o

 

Det er min oplevelse, at man på mødet ikke er skarp på forskellen mellem kunst og kultur, og at debatterne generelt bar præg af en sammenblanding af de to fænomener, som kunst og kultur er. Det er et problem, fordi begrebet kunst lider under og udvandes af, at man blander begreberne sammen. Kunst er et aspekt iblandt mange af kulturen, men det er spadestikket dybere. Kunst er en kreativ tilgang til aktivt at skabe objekter eller koncepter på, der ofte materialiserer sig fysisk i noget konceptuelt, fx et digt eller en skulptur, og hvis det overhovedet skal give mening at holde fast i et begreb om kunst, er vi nødt til at stå fast på, at det er et relativt snævert og eksklusivt begreb.” (Henrik Broch-Lips)


 

kulturledelse.dk har efter endt afvikling af årets Kulturmøde på Mors interviewet:

Henrik Broch-Lips: Kunstanmelder og nyligt udnævnt kunstfaglig leder af Kunsthal Nord i Aalborg.

Claus Svenstrup: Daglig ledelse og arrangør, Kulturmødet på Mors.

Andreas Groth Clausen: Rådgiver for Kulturministeriet og specialestuderende inden for Music/Arts Management ved Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet.

Artiklen er skrevet af Mette Gadegaard, redaktør på kulturledelse.dk


 

Kulturmødet anno 2014

Var man til Kulturmødet på Mors i sidste uge, havde man i den grad mulighed for både at opleve og samtale om kunst og kultur, da der henover 48 timer var planlagt ikke mindre end 40 samtale-arrangementer og 150 kunst- og kulturoplevelser. Kulturmødet, der til dels havde karakter af en lokal folkefest på havnen, bød som lovet på oplevelser inden for alle tænkelige kunstarter, samtidig med at en næsten uendelig liste af personligheder fra mere eller mindre afgørende positioner i det danske kunst- og kulturliv var inviterede til at samtale om kunstens og kulturens – og de tilhørende institutioners – vilkår i samfundet anno 2014.

Kulturmødets arrangører havde dog på forhånd lagt stor vægt på, at arrangementet skulle være ”deltager”-involverende og netop dette element evnede moderator Clement Kjærsgaard da ligeledes at få til at fungere nogenlunde til åbningsdebatten torsdag eftermiddag, hvor der faktisk var et par mødedeltagere fra publikum, der formåede at få debatten drejet en smule i den retning, de ønskede. Hvor deltagerinvolverende resten af Kulturmødets samtalearrangementer var, kan dog diskuteres. Den sædvanlige rollefordeling med eksperter på en scene overfor et forholdvis passivt publikum var – på trods af gode intentioner – overordnet gældende.

Andreas Groth Clausen udtaler: ”Jeg er meget positiv over for princippet om samtaleformatet og de åbne debatter, men da det er meget svært at styre, fungerede det med svingende kvalitet til Kulturmødet, især til de større samtalearrangementer. Det er vigtigt, at de kulturaktører og -debattører, der faktisk ved noget om emnet, kommer til orde i de store debatter, og derfor tror jeg, at det deltagerinvolverende princip fungerer bedst i mindre sammenhænge.”

Claus Svenstrup udtaler: “Det var ikke altid lige let, men det var uden tvivl noget moderatorerne forsøgte at lægge meget vægt på. I forhold til sidste år lykkedes det at inddrage deltagerne meget mere – i nogle debatter mere end andre. Og det er da heller ikke alle arrangementerne, hvor det er lige oplagt.”

 

Koncentrationen der fordampede

Som man kunne læse her på siden i sidste uge var en af ambitionerne for Kulturmødet at skærpe formerne, så debatterne på mødet kunne få et dybere og mere koncentreret fokus sammenlignet med sidste års Kulturmøde. Claus Svenstrup udtaler: “Jeg mener, at vi i år havde gjort meget for at være mere specifikke og målrettede i debatterne, så man kunne komme til bunds med emnerne. Og så havde vi skåret ned på antallet af paneldeltagere i de enkelte debatter. Det giver mening at gøre dette, hvis man ønsker en mere fokuseret debat.” 

I sidste uge skrev Anne Middelboe Christensen (teateranmelder, bl.a. i Information) følgende om Kulturmødets location-setup: ”Koncentrationen fordampede, når folk var spredt…”, og således kan man faktisk beskrive en del af Kulturmødets samtalearrangementer – i hvert fald, når det kommer til den håndfuld debatarrangementer undertegnede deltog i. Her var det nemlig alt for ofte en udfordring at finde ud af, hvor det egentlige fokus for debatten lå og hvilken specifik eller konkret dagsorden, debatten havde i sinde at følge.

Andreas Groth Clausen mener ligeledes, at man kunne gøre mere for at konkretisere debatterne. Han foreslår et debatscenarium, hvor kulturordfører fra diverse politiske partier skulle stille op, stå på lige linje og diskutere, hvilket parti der har den stærkeste kulturpolitik. På den måde ville man tvinge kulturpolitikerne til at stå til ansvar for, hvad der alt ofte bliver løse floskler og overordnede udsagn om, hvor vigtigt kunst og kultur er for samfundet; noget samtlige deltagere på mødet uden tvivl meget hurtigt kan blive enige om. Han udtaler ”Det vil give mening at gøre samtaleemnerne til debatterne meget mere specifikke. De brede og overordnede diskussioner er spændende, men ofte hypotetiske, hvorimod mere konkrete problemstillinger tvinger debattørerne til at gå i dybden med emnet.”

Som beskrevet i sidste uge, er Kulturmødets ambitioner overordnet store og relevante; at forny og koncentrere kunst- og kulturdebatten, at udvikle visioner og handlingsprogrammer for de danske kunst- og kulturinstitutioner og desuden at få store ord fra mødet til at blive til konkret handling. Men det var altså som om, at koncentrationen til debatterne ofte røg fløjten – måske fordi udgangspunktet for over overhovedet at have en diskussion var for spredt?

Begrebsafgrænsning?

I sidste uges indlæg om Kulturmødet stillede kulturledelse.dk følgende spørgsmål: Kunne debatterne til arrangementer som Kulturmødet skærpes ved at afgrænse de begreber, man diskuterer? For hvad blev der egentlig talt og debatteret om til Kulturmødet på Mors? Kultur? Kunst? Kultur OG kunst? Hvad er forskellen – og hvorfor er det vigtigt? Hvis man tog til Mors i sidste uge for at finde svar på disse sidste spørgsmål, kom man – som frygtet – til at gå forgæves. Udover at kulturministeren i sin åbningstale pointerede noget i stil med, at kunst er udgangspunktet, og at kulturen er dét der er udenom kunst, blev der på Mors ikke gjort meget ud af at afgrænse de to fænomener og adskille dem fra hinanden i debatterne. Der var en altovervejende tendens til, at begreber som kunst, kultur, kreativitet, tanker og ideer blev slynget ud og brugt relativt ureflekteret i diskussionerne.

Henrik Broch-Lips, der er nyligt udnævnt kunstfaglig leder af Kunsthal Nord, gav da også til én af mødets debatter udtryk for, at begreber som kunst og kultur, generelt blev blandet sammen og brugt om og som det samme – til Kulturmødet – men også helt generelt i kunst- og kulturdebatter i Danmark. Ifølge Broch-Lips er det vigtigt, at man tør at skelne mellem kunst og kultur, så kunsten ikke ender med at miste sit særlige potentiale; nemlig at åbne vores øjne og provokere vores tanker. Han udtaler:

Det er min oplevelse, at man på mødet ikke er skarp på forskellen mellem kunst og kultur, og at debatterne generelt bar præg af en sammenblanding af de to fænomener, som kunst og kultur er. Det er et problem, fordi begrebet kunst lider under og udvandes af, at man blander begreberne sammen. Kunst er et aspekt iblandt mange af kulturen, men det er spadestikket dybere. Kunst er en kreativ tilgang til aktivt at skabe objekter eller koncepter på, der ofte materialiserer sig fysisk i noget konceptuelt, fx et digt eller en skulptur, og hvis det overhovedet skal give mening at holde fast i et begreb om kunst, er vi nødt til at stå fast på, at det er et relativt snævert og eksklusivt begreb.”

Broch-Lips tilføjer desuden, at kulturinstitutioner, kommuner og deres kommunikationsbureauer i dag har en tendens til – og en interesse i – at blande kunst og kultur sammen:

Der er penge i at sælge events og kulturoplevelser under betegnelsen kunst, da man både kan tiltrække et større publikum og søge en række kunstfonde om støtte. Men der er desværre en stor fare for at dét, der så faktisk er kunst, får en trang skæbne.”

Claus Svenstrup ser dog ikke nogen grund til, at man skal forsøge i højere grad at skelne mellem begreber som kunst og kultur til Kulturmødet, da det ifølge ham er ”to sider af samme bøtte…”. Han udtaler: ”Kunsten vil altid have noget med kulturen at gøre, og til mødet var der debatter og oplevelser, der fokuserede mere på kunst end kultur – og omvendt. Men det er vigtigt, at det hele er samlet ét sted, og det vil umiddelbart ikke fungere at adskille de to ting kategorisk i mødets debatter og heller ikke til de forskellige oplevelsesarrangementer.”

Svenstrup pointerer dog, at en tydeligere adskillelse måske kan blive relevant, når Kulturmødet er blevet afviklet flere gange, og man har flere erfaringer at planlægge samtale- og oplevelsesarrangementerne ud fra.

At definere hvad begreber som kunst og kultur betyder er noget filosoffer og teoretikere som Aristoteles,  Adorno, Hartwig Frisch og Poul Henningsen har forsøgt at gøre i årtusinder; det er uden tvivl en meget kompleks opgave, blandt andet fordi der er tale om dynamiske fænomener  – og derfor er det naturligvis også en for stor og kompleks opgave at presse ned over hovedet på et så nyt initiativ som Kulturmødet på Mors. På sigt ville man dog med stor sandsynlighed komme tættere på at leve op til de store, relevante ambitioner, hvis man i praksis turde at være en smule mere rabiat i forhold til at skelne imellem, hvornår der debatteres om emner, der relaterer sig til kunst, kultur eller kreativitet.