For femte år i træk bliver Nykøbing Mors den 24.-26. august brændpunkt for dansk kunst og kulturliv. Gennem hele august leverer vi fra redaktionen smagsprøver på, hvad I kan vente jer af vores debatter og debattører. Følg med og bliv inspireret.

Af Peter Koch Gehlshøj, Kulturledelse.dk

Kulturledelse.dk er igen i år med på Mors og har både egenhændigt og i samarbejde med andre kulturorganisationer ansvaret for en række debatter. Nu er Danmarks kulturledere og -interesserede så småt tilbage fra sommerferie, så vi sætter gang i kommunikationen om, hvad vi er ved at stable på benene til Kulturmødet 2017.

Kulturmødet er på få år blevet et dynamisk forum, hvor der er tid til at tage alle de nødvendige diskussioner; et rum for den demokratiske samtale og for netværksopbygning og gensidig inspiration.

Hovedtemaet for årets Kulturmøde er “At lukke op”. Visionen er gennem den kulturens potentiale for samtale, samskabelse og samarbejde at nå nye og større mål og således styrke et frugtbart forhold mellem det enkelte individ, det danske samfund og omverdenen. Sammen vil vi udstikke nye kurser for dansk kunst og kultur.

Vi glæder os til at se jer på Mors.

De seks debatter modereret af Peter Hanke fra Kulturledelse.dk er:

Kunst og videnskab, Torsdag, 17.15

Hvad er, kan og skal kunst? Torsdag, 19.00

Nutid på scenen, Fredag, 12.30

The Art of Brexit, Fredag, 18.30

Is Mors a part of Europe? Lørdag 09.00

Symfoniorkestre i forandring, Lørdag 10.15

 

Foto: Lars Dahl Photography, Kulturmødet 2015