København X.

af Anker Brink Lund og Christian Edelvold Berg


 

Følgende er et uddrag fra artiklen “Fup & fakta om filantropiske fonde” af dr. phil. Anker Brink Lund og post.doc. Christian Edelvold Berg. Artiklen handler om betydningen af filantropisk fondsvirksomhed og offentlig støtte i dansk kulturliv og er publiceret i kulturledelse.dk – MAGASIN 2.

 


 

Med jævne mellemrum bringer dansk presse kritiske artikler om ”De stenrige og magtfulde fonde”, der på grund af offentlige nedskæringer har sat sig tungt på dansk kulturliv. Men hvor stor betydning har filantropisk virksomhed egentlig sammenlignet med skattefinansierede bidrag fra stat og kommuner?

Ved CBS Center for Civilsamfundsstudier har vi besluttet at underkaste dette spørgsmål en systematisk behandling og sammenligne med tilsvarende forhold i udlandet. Samtidig forsøger vi at nuancere nogle af de påstande, der verserer i debatten. Det er en ganske arbejdskrævende opgave, så vi har søgt eksterne midler til formålet. Realdania og Tuborgfondet har givet bidrag, så husk lige at slå kildekritikken til, når du læser videre: Selvom vi naturligvis som offentligt ansatte forskere er ganske og aldeles uhildede, kan det jo aldrig helt udelukkes, at fondspenge påvirker dømmekraften. Det gælder både i akademiet og i kulturlivet.

Påstand 1: Offentlig kulturstøtte ville øges, hvis man afskaffede fondenes skattefradrag

Antallet af fonde i Danmark blev markant øget i de glade tressere, hvor også de offentlige udgifter og skatterne steg markant. Det var først efter vedtagelsen af fondsbeskatningsloven af 1987, at filantropiske bevillinger til kulturformål for alvor blev øget. Flertallet i folketinget ville med det nye regelsæt sidestille fonde med aktieselskaber og individuelle filantroper – dog således, at der ved almennyttige fondsuddelinger gives et særligt konsolideringsfradrag. Hvor stor værdi dette indirekte statstilskud har, lader sig kun beregne kontrafaktisk. Fuld beskatning ville dog næppe indbringe mere end halvdelen af det beløb, der nu uddeles af private til kulturelle formål.

Det er næppe heller sandsynligt, at et ekstra skatte-provenu ved afskaffelse af fradragsreglen ville blive øremærkede til kulturelle formål. Gaver fra filantropiske fonde har været betydeligt større end væksten i de kommunale kulturbudgetter og gevinster ved finanslovsforhandlingerne. Når vi beregner filantropiens værdiskabelse for perioden 2000-2013, er det faktisk kun forskningsbevillingerne, der målt i milliarder overgår fondsbidrag til kulturformål.

Den nye fondslov, der trådte i kraft ved årsskiftet, har i øvrigt netop skabt empirisk grundlag for systematisk afprøvning af påstand nr. 1: Ikke-erhvervsdrivende fonde med under en million i grundkapital mister faktisk deres konsolideringsfradrag. Med det nuværende renteniveau betyder det, at de får mindre at dele ud af i de kommende år. Derved mister kulturlivet noget af den mangfoldighed, som de små og mellemstore fonde bidrager med. Nogle gange kan de selvsupplerende fondsbestyrelser måske nok forekomme egensindige i deres uddelingspraksis. Men helt at undvære dem som supplement til offentlig støtte, er det nok de færreste af kulturens folk, der ønsker sig……

 


 

Læs resten af artiklen i kulturledelse.dk – MAGASIN 2 om filantropi og fondsstøtte. 

 


 

Foto: Operaen i København. Flickr: Florian Plag